Hvem er vi

Vi er en forening der drives af frivillige.

Såvel trænere som bestyrelse er ulønnede. Der ydes et honorar til dækning af omkostninger til kørsel, telefon, vask osv., men der er ingen løn. Vi følger de regler der er anvist i skatteloven.

Andre frivillige er forældre, bedsteforældre m.v. som giver en hånd når klubhuset trænger til reparation, når der skal køres til kampe, eller når vi trænger til noget kage.

Bestyrelsen vælges efter gældende regler hvert år i februar ved generalforsamlingen - og der er altid plads til en til. Den nuværende bestyrelse er sammensat af såvel forældre, bedsteforældre og trænere og vi så gerne at der også var en repræsentant for ungdomsafdelingen.

Det er Tordenskjolds soldater. Der hives og slides i forældrene fra alle sider, om at deltage i klasseudvalg, støtteforeninger og sportsforeninger. Derfor er det så godt, hvis man har en periode med overskud til det, at man melder sig som frivillig i Vestermose Idrætsforening. Se forsiden af hjemmesiden, hvor vi fortæller lidt om hvad vi ønsker os i den retning.